Stenalts historie går 800 år tilbage, og i parken står der stadig et gammelt og levende egetræ på samme alder med en 6 meter tyk stamme.
Godsets mange tilhørende bygninger ligger idyllisk i skovkanten i en park med søer, vandløb og broer.
Dorte Mette Jensen og hendes mand, Arne Fremmich, købte godset i 1991.
Hovedbygningen
Den gule hovedbygning – i palæagtig, italiensk byggestil fra 1799 – dukker pludselig og overraskende op i det flade landskab uden for Ørsted. Overraskende ikke mindst på grund af byggestilen. Et meget seværdigt syn midt i naturen på det nordlige Djursland tæt ved Randers Fjord.
Pris for nænsom restaurering
I 1994 blev Stenalt tildelt Europa Nostra prisen for nænsom restaurering af hovedbygningen.